Safia Hammer 2018-01-23T09:11:40+00:00

Guider meditationssessioner og Yogalærer

Safia Hammer

Mit navn er Safia. Jeg underviser Vinyasa yoga og guider meditationssessioner. Begge dele er ting, som jeg er overbevist om kan ændre din hverdag. Jeg har på egen krop mærket, hvilke fantastiske transformationer man kan gennemgå både fysisk og mentalt ved hjælp af disse.

Min egen rejse med yogaen startede for mange år siden, da jeg indså, at jeg var nødt til at lave nogle ændringer i mit liv. Jeg besluttede at pakke rygsækken og rejse til Indien. På et motorcykel roadtrip rundt i landet oplevede jeg både yogaen i verdens yogahovedstad Rishikesh. Jeg sad i 11 dages vipassana meditation under nobel stilhed. Det startede et kærlighedsforhold til, hvordan det føles at passe på krop og sind som helhed.

Jeg har senere uddannet mig til yogalærer og yogamassør fra LagoCph og bygger hele tiden videre med ny læring. Udover yoga og meditation er jeg meget passioneret omkring plantebaseret ernæring, personlig udvikling og fysisk, såvel som psykisk, velvære.

Heldigvis behøver du ikke tage hele vejen til den anden side af kloden for at have gavn af yoga og meditation. Jeg glæder mig meget til at dele ud af, hvad jeg selv brænder for.

Gratis træning uden binding