Mynthe 2018-02-28T14:12:08+00:00

Groove facilitator og Yogalærer

Mynthe Søyland

Jeg opdagede, hvor meget nydelse der lå i at bevæge min krop gennem groove. Oplevelsen af at min krop er rigtig og at den gerne må fylde og ikke kan være for meget eller for lidt.

For mig er groove et frikvarter, hvor jeg kommer ned i kroppen, og hvor jeg glemmer alt om ydrefokus og kontrol. Jeg får renset hovedet. For mig er det så vigtigt, at et så “simpelt” koncept som groove findes, da jeg elsker at danse! Men samtidig synes jeg at koreografier og danseundervisning ofte bliver meget præstationspræget.

Jeg har personligt rigtig meget brug for at finde åndehuller, hvor jeg ikke skal præstere. Åndehuller hvor man kan komme og bruge sin krop, uanset hvordan man har det og bare kan få lov til at danse og have det sjovt!

Man får de mest naturlig smil på læben af at groove, og samtidig får man afløb for en masse energi, som giver fornyet energi og velvære.

Jeg er uddannet groove facilitator ved The GROOVE Method. Jeg bruger også rigtig meget yogaen til at skabe balance i min hverdag. Jeg er udannet hatha-yoga instruktør fra den internationale, indiske Sivananda organisation på Bahamas. Jeg er meget optaget af chakra systemet, og i hvordan man gennem yogaen kan få løsnet op for et friere flow i kroppen. Jeg studerer til psykomotorisk terapeut og er meget optaget af hvor vild kroppen er, og hvor vigtigt det er at vi lærer at samarbejde med den.

Gratis træning uden binding