Yin og Hatha yogalærer

Laura Loop

Mit navn er Laura, og jeg er yogalærer og numerolog. Jeg er uddannet i Rishikesh i Indien inden for Hatha og Yin Yoga, og jeg underviser i ‘Sov godt yin’, hvor jeg hjælper dig med at få ro i kroppen og forbedre din søvn.

Yoga kom ind i mit liv, da jeg i 2014 boede i Australien, og min daværende roommate hev mig (modvilligt) med til en yogatime. Hun lovede mig, jeg ville kunne lide det – og hun fik ret. Jeg var i 2008 i et biluheld, hvilket resulterede i en alvorlig skulderskade. Skaden har jeg været i alle slags behandlinger med (fysioterapi, kiropraktor, massage, styrketrækning, medicin osv.), men efter jeg begyndte en regelmæssig yogapraksis, har jeg fundet ro og styrke i min skulder og endnu bedre – mine daglige smerter er helt fuldstændig væk! Denne åbenbaring gav mig blod på tanden for at dele den magi, yogaen besidder. Jeg ser yoga som hverdagsmagi; den kan skabe ro og velvære, men ligeledes kan den styrke vores krop og sind. Det er netop dét, jeg gerne vil dele i min yogaundervisning.

Numerologien kom ind i mit liv, da jeg fik en tolkning af mit navn som var så uhyggelig præcis, at jeg blev nødt til at undersøge, hvordan det kunne lade sig gøre. Derfor tog jeg uddannelsen i al skepsis, men opdagede hurtigt et helt nyt aspekt af universel forståelse. Mit arbejde med numerologien drejer sig i høj grad om at hjælpe mennesker med at leve op til deres fulde potentiale og give den enkelte en indsigt i sine medfødte egenskaber.

Hvis du er interesseret i en numerologisk session, kan du læse mere her: www.lauraaurora.dk eller sende en mail til: laura@lauraaurora.dk

Jeg glæder mig til at møde dig i Soul Fitness.

Alt det bedste,

Laura
yin yoga københavn k
GRATIS TRÆNING UDEN BINDING