Ida Ravn 2019-05-22T15:04:54+00:00

Yoga- og meditationslærer

Ida Ravn

Jeg er certificeret yogalære fra YogPeeth Ashram i Indien. I min undervisning vil jeg invitere dig ind i et holistisk univers. Vi vil praktisere en kombination af Asana (fysiske stillinger), Pranayama (åndedræts øvelser) samt guidet meditation. Min intention er, at gøre yoga praksissen til en autentisk oplevelse, i overensstemmelse med den Indiske yogafilosofi.

Jeg ønsker at skabe et frirum i en ofte travl hverdag. Et sted med plads til dig og alt, hvad du indebærer.

Yoga handler ikke om hvilken besynderlig stilling, du kan presse kroppen ud i. Det er en praksis, der stimulerer forbindelsen mellem krop, sind og sjæl.

En praksis der får nervesystemet til at falde helt til ro og øge opmærksomheden på dine reaktionsmønstre.

Vi vil have fokus på selvkærlighed og evnen til, at dykke ned i din krops visdom. Det er ligegyldigt hvor fleksibel du er eller, hvad de andre i timen omkring dig laver. Det handler blot om, at vælge dig selv. En stund med plads til bevidsthed, ro og omsorg. Du møder op for dig selv.

Jeg tror på, at vores følelser fysisk kan manifestere sig i kroppen, hvis vi ikke er opmærksomme. Ved hjælp fra både Asana, Pranayama og meditation vil vi opleve en forløsning af disse følelser og dermed finde vejen hjem til vores sande essens. Jeg vil med ydmyghed og forståelse for, at alle sjæle har forskellige behov, dele min viden fra spirituelle verden samt min yogalæreruddannelse.

Jeg glæder mig til, at møde dig.

Namaste

asana yoga
GRATIS TRÆNING UDEN BINDING