REIKI HEALING

Reiki healing er en 2500 år gammel healingsform. Reiki betyder på japansk, universal (Rei) livsenergi (Ki). Den universale livsenergi hjælper kroppen med at forstærke den selvhelende kraft som vi besidder. Behandleren er en kanal for energien og fører denne ind i kroppen på klienten, hvorefter energien finder ubalancer og begynder at afbalancere disse.

Dette gør Reiki bl.a.:
– Skaber balance mellem krop og sjæl
– Renser kroppen for unødvendige affaldsstoffer
– Styrker immunforsvaret
– Fjerner både psykiske og fysiske blokeringer
– Styrker kroppens naturlige helbredelse
– Virker både legemeligt og emotionelt

Sådan foregår en behandling

En healings-session foregår på den måde, at vi først taler om, hvilke emner du godt kunne tænke dig at få hjælp til at arbejde med. Det kan være alt fra fysiske problemer til udfordrende følelsesmæssige situationer, som stress og sorg som har sat sig i din krop og nu skaber blokeringer i din nuværende livssituation, så du ikke kan udleve dit fulde potentiale.

Selve healingen foregår på en briks, hvor du ligger behageligt, fuldt påklædt og med et tæppe over dig, hvis du ønsker det. Healing er en meget blid, mild og kærlig form for behandling. Healeren lægger sine hænder på din krop, der hvor healeren kan mærke, at der er brug for det. Derefter vil der strømme healende energi gennem healerens hænder til din krop.

Efter behandlingen Reiki Healing København

Reaktionerne på en reiki healing kan være meget forskellige. Mange oplever træthed efter en behandling og andre føler straks en fornyet energi. En anbefaling er dog at du ikke har en aftale lige efter en behandling, men at du har tid til dig selv, så både din krop og dit sind kan komme til sig selv igen. Det er meget vigtigt at du efter en healing sørger for at få drukket rigeligt med vand da dit system udrenser efter healingen.

Du kan booke en reiki healing ved at skrive en sms til Camilla på 28 74 21 84.

Reiki Healing København

Læs mere om behandleren