Mette Diamant 2018-10-25T10:51:58+00:00

Healer og Psykoterapeut

Mette Diamant

Jeg hedder Mette Diamant. Jeg er 45 år og er uddannet Psykoterapeut og Healer. Jeg bor med min mand og vores 2 børn i Humlebæk.
Jeg har altid været meget sensitiv og har kunnet mærke ting, vi ikke kan se med det blotte øje. For mig er mine ‘usynlige venner ‘ (engle og andre hjælpere fra den åndelige verden) en uvurderlig hjælp gennem livets store og små udfordringer. Jeg kan simpelthen ikke forestille mig et liv uden den kontakt.

Når man åbner op for den healende energi og siger ja til at modtage hjælp og vejledning fra den åndelige verden, kan man få hjælp til alt. Det er ikke nødvendigvis et tilbud om en nem løsning, et quick fix, men en hjælp til at gå på din vej og lære det, du er her for at lære, et skridt ad gangen.

Healing genoplader og genopbygger.

Giv dig selv en time væk fra hverdagens støj og travlhed, hvor der er fokus på dig, på dine følelser og din krop.
En time, hvor du får hjælp til at mærke din kerne og får ro og klarhed, du kan tage med dig videre ud i livet.
Der er så meget, der kan distrahere os og få os væk fra os selv.

Healingens gave til dig er kærlighed og hjælp til at være den bedste udgave af dig selv. Den ubetingede kærlighed, der strømmer til dig, når du bliver healet, er svær at fatte omfanget af. Vi har så nemt ved at slå os selv og hinanden oveni hovedet og livet kan føles som en kamp. Mange af os kæmper med lavt selvværd og tvivl på, om vi kan være her, som dem vi er.

Når du får Healing kan du ikke gøre noget forkert. Der er ikke nogen forbudte følelser eller tanker. Alt er okay og alt bliver favnet. Du får plads til at have det lige, som du har det. Kun da kan det, der blokerer dig, forløses og transformeres og der skabes ledig plads i dig, hvor glæde, kreativitet og kærlighed kan få lov at fylde i stedet.

Hvis du overvejer at prøve Healing, men gerne vil møde mig inden du beslutter dig, er du velkommen til at komme forbi og hilse på. Jeg holder Åben Klinik hver onsdag fra kl. 15-16, hvor jeg sidder klar til at tage en snak med dig.
Du skal bare ringe eller skrive og tilmelde dig først på 26177702. Det koster ikke noget.

Du kan læse mere om Healing på min hjemmeside www.lighthouseinstitute.dk

Du kan også følge mig på Facebook: Lighthouse Institute dk.
Jeg glæder mig til at hjælpe dig med at hjælpe dig selv

GRATIS TRÆNING UDEN BINDING