Janni Sønderbæk 2019-02-05T14:31:32+00:00

Yogalærer og Personlig træner

Janni Sønderbæk

Jeg er ofte blevet kaldt gøgler. Det er måske så meget sagt – men sandt er det, at jeg elsker at lege, bevæge mig og lære nye måder at bruge min krop på. Det bringer altid et smil frem og er en passion, jeg ønsker at dele og kunne inspirere andre med. Derfor tog jeg i 2017/2018 idrætslæreruddannelsen på Paul Petersens Idrætsinstitut, hvorigennem jeg er uddannet yogalærer, personlig træner, klatreinstruktør, løbeinstruktør m.m.

I mine timer brænder jeg for at skabe et rum, hvor vi gennem træning ser på krop og sind som en helhed, og hvor vi leger med bevægelse. Et rum, der styrker og udfordrer dig fysisk og mentalt. Et rum, hvor du kommer ned i kroppen og mærker dig selv, skaber større kropsbevidsthed og får fornyet energi. Vi skal have det sjovt med det, og vi skal være sammen om det. Jeg har på egen krop oplevet, hvilken stor indvirkning, det kan have på livet. Derfor føler jeg mig meget privilegeret, når jeg, både i min undervisning og i mit arbejde som sygeplejerske, er med der, hvor mennesker røres.

Fri bevægelse, nærvær, bevidsthed, accept, åbenhed og fællesskab er alle værdier, der har stor betydning for mig. Værdier, som min undervisning vil bære præg af.

GRATIS TRÆNING UDEN BINDING