Camilla 2019-03-12T16:55:56+00:00

Coach og Stifter af Soul Fitness

Camilla Christensen

Kender du til frygten for at springe ud i det du i virkeligheden drømmer om?

Kender du til frygten for, at din virksomheds idé ikke er god nok?

Kender du til frygten for, ikke at lykkedes som selvstændig, og at det så er lige meget at prøve?

Kender du til frygten for, at du er ikke er god nok ift. de andre der beskæftiger sig med det du drømmer om?

Du skal vide, at du slet ikke er alene om at leve med den frygt. Jeg har selv levet med den i flere år. I virkeligheden er vi mange der lader os bremse af vores tanker, og derfor ikke beskæftiger os med det vi inders inde drømmer om. Heldigvis kan vi slippe frygten, vores hæmmende overbevisninger og bryde vores mønstre, så vi rent faktisk tør udleve og handle på vores drømme.

Som din coach hjælper jeg dig med at finde frem til det du drømmer om og længes efter at beskæftige dig med, for derefter at handle på det.

I mit daglige virke som leder og stifter af Soul Fitness møder jeg ofte personer som spørger mig til råds om, hvordan jeg startede op som selvstændig, og hvordan jeg turde udleve min drøm. Fælles for dem er at de brænder for at være selvstændige og nogenlunde har en idé om, hvad de vil beskæftige sig med. De ved dog ikke helt, hvad der skal til for at komme ud over kanten.

Derfor vil jeg nu rigtig gerne hjælpe dig med at bruge nogle af alle de værktøjer, jeg selv har haft succes med at bruge gennem de sidste 5 år. Intenst og vedholdende har jeg arbejdet med mig selv gennem en coachuddannelse, gruppeforløb, workshops, foredrag og individuelle forløb med psykoterapeuter, kropsterapeuter, clairvoyante, healere og coaches.

I mine coaching sessioner lader jeg mig også inspirere af det spirituelle, hvorfor jeg lader mig guide af mine intuition. Du har også mulighed for at trække tarotkort ved mig og selv komme i kontakt med din intuition og mavefornemmelse.

Med dig og dine behov i fokus skaber jeg et fortroligt, trygt og åbent rum, hvor jeg lader mig styre af min empati, troværdighed og mit nærvær.

En session af 60 minutters varighed koster pr. gang som intropris 650 kr.

Mit arbejde er oftest procesorienteret og strækker sig over flere sessioner, så vi kan arbejde med øvelser og værktøjer mellem hver session.

Du booker din session via mig på telefon: 28742184.

Efter sessionen kan du betale ved bankoverførsel, kontant eller via mobilepay.

Er du forhindret i at deltage er aflysningsfristen 24 timer før sessioner. Ved aflysning efter eller udeblivelse opkræves fuld betaling.

Kærligst Camilla

LÆS MERE OM MIT VELGØRENHEDS PROJEKT