kranio-sakral terapi 2019-11-18T13:12:58+00:00

BIODYNAMISK KRANIO-SAKRAL TERAPI

Biodynamisk kranio-sakral terapi er opstået ud fra osteopatien. Biodynamisk kranio-sakral terapi er en dyb form for terapi, der kan påvirke spændinger og ubalancer i kroppen, uanset om de opleves fysisk eller psykisk. Klassisk kranio-sakral terapi bygger mest på teknikker, hvor terapeuten aktivt gør noget ved kroppen. Biodynamisk kranio-sakral terapi er en blidere form for terapi, hvor terapeuten i højere grad med sin berøring og sit nærvær kan give plads til kroppens egne afbalancerende og sundhedsfremmende processer, der kan have gavnlig effekt på en række problematikker.

En session varer ca. 1- 1 ¼ time. Den indledes og afsluttes med en samtale, hvor vi taler om det, du kommer med, hvad kranio-sakral terapi er og gør, samt om hvordan du kan arbejde videre med dine erfaringer. Kranio-sakral terapien varer ca. 35 – 40 minutter, hvor du ligger fuldt påklædt på en briks.

Umiddelbart efter en behandling beskriver flere en afslappethed og et behov for at give denne tilstand plads og lade kroppen arbejde. Det kan derfor være gavnligt for dig, at du ikke umiddelbart efter en behandling har aftaler i kalenderen.

Dorte Valentiner-Branth som er biodynamisk kranio-sakral terapeut siger: “Tilbagemeldingerne fra mine klienter er, at de gennem kranio-sakral terapi oplever en kropslig tilstand, de ikke har kunnet bringe sig selv i. I denne tilstand oplever flere, at de finder en indre styrke, kraft og ro, der kan anvendes konstruktivt i en videre proces med at blive bedre til at lytte til sig selv, at fremme egen trivsel og øge sammenhæng i livet.”

Du kan booke en behandling ved Dorte her.

Kranio-sakral terapi København K

MØD TERAPEUTEN
Gratis træning